I min familie har alkoholmisbrug været en del af familiehistorien både på min mors og min fars side.
Det har betydet, at jeg som barn udviklede nogle mestringstrategier for at kunne være i det. Kontrol og perfektionisme var nøgleordene. Jeg udviklede OCD, og senere kom også en spiseforstyrrelse til. Angst var også en del af menuen.
Jeg "slog mig selv i hovedet" med skyld og skam, men i dag ved jeg, at det ikke var min skyld. Jeg gjorde faktisk noget for at overleve - jeg havde mine mestringsstrategier.
Nu som voksen ved jeg, at jeg ikke behøver mine strategier længere. Jeg er et trygt sted, hvor JEG bestemmer.
Men den bevidsthed kunne jeg ikke komme frem til alene. Terapi var et turning point for mig.
På baggrund af min opvækst, har jeg stor indsigt i, hvad det kan betyde at være styret af sine tanker og følelser. Hvordan du kan føle dig håbløs og forkert. Jeg havde ikke nogle at tale med det om, og det har du måske heller ikke?
Jeg kan kun sig, at vejen ud af "grebet" er at tale om det.
Jeg er lige her. Du ringer bare.
